I år holder vi jul i Wellington hos min gamle veninde Clare og hendes familie. Det er helt anderledes at holde jul i sommervarmen og at julen fejres d. 25. december.
Vi ankom til Wellington d. 24 december, efter en kort flyvetur fra Christchurch. Det var en meget flot tur – flotte skyer og udsigt til bjergene og Cook Straight.
Clare hentede os i lufthavnen – skønt at se hende igen efter 13 år!. I deres hus ventede resten af familien, hendes kæreste John og deres 2 børn Nina på snart 8 år og Henry på 11 år. Clares datter Bea var stadig på ferie i Christchurch.
Den 24. december fejrede vi med at tage en dejlig svømmetur ved Plimmerton Strand i Wellington. Helt utroligt at ligge her og nyde vandet, når I andre sidder indenfor og kigger ud på snevejret.
Zoe og Noah synes det er noget underligt at vi ikke holder det sædvanlige julehygge.
Den 25. december – iført nattøj, og med plastik juletræet med farveskiftende lyskæde tændt – fik ungerne først gaver af Santa, det var karameller. Bagefter var der julegaver til alle.
Zoe og Noah fik kun et par gaver…og det synes de var ret strengt. Mormors gave til Noah var desværre ikke nået frem. Øv øv.
Senere kom Johns familie og vi fik masser af lækker julemad ude på terrassen.
Temperaturen steg til 33 grader i skyggen og 45 grader i skyggen. Det blev den varmeste juledag siden 1932.
og nej ….vi klager ikke over varmen, men det har dælme været varmt. Dagen sluttede vi af med en svømmetur. Vi blev der til solnedgang. Noah og Zoe er blevet rigtig gode på Skimboard!
Noah, Zoe & Lene, Plimmerton Beach, Wellington. 25 december 2012…afslutning på en dejlig Christmas day!