Så var det endeligt tid til at komme igang med at bruge de Tivoli Wildcards, som vi fik i julegave. Så mens størstedelen af København tog i Fælledparken til øl og taler drog Zoe, klassekammeraten Caroline og jeg i Tivoli.
Belært at sidste tur, hvor jeg blev så svimmel og køresyg at jeg måtte ligge på en bænk i 20 min – og først synes jeg igen kunne gå lige efter 2 dage, ja, så havde vi allieret os med Zoes veninde.
Rutchebanen kastede pigerne sig ombord i med det samme. Og derefter gik den vilde tur ellers rundt til Odinekspressen, radiobilerne, minen, mere rutchebane……. . De var fuldstændig vilde de tøser.
Pludselig kom en vogn trillende med film udstyr. Hmmm.. hende med den prikkede kjole, så hun ikke bekendt ud?. Jo, det var da Søs – altså hende fra Far til 4. Zoe og Caroline ræsede foran filmfolkende og gloede på pigen i den prikkede – jo, den var god nok, det var Søs.
Ikke før et par unge knægte havde råbt ‘Hej Søs’ turde Caroline og Zoe smile til hende. Nu gik turen så lige i hælene på Søs i den næste lille time!!. Her fik de spugt om mangt og meget og fandt ud af at Søs i virkeligheden hedder Carla og at hun er 23 år.
Zoe greb mobilen og filmede mens Søs og Rasmus kørte i Veteran biler. Søs tog også en tur på Dyrekarusellen. Da hun stod af – og Zoe og Caroline stadig ikke kunne få øjnene fra hende. For slet ikke at tale om at det var fuldstændig umuligt for mig at få dem med hjem, så skete det endeligt:
‘Hvor er du sød, sagde Søs til Zoe – og spurgte så om hun gerne ville have taget et foto med hende og Søs. WAAUUU – yes. ‘Det er bare den bedste dag i mit liv’ sagde Caroline og Zoe proklamerede at hun altså aldrig skulle have vasket det tøj som hun havde på nu , og som Søs havde rørt ved.