Spaceship Thardis – ja, det er navnet på vores bil.
Jeg har haft ufattelig mange søvnløse nætter over at skulle køre en forholdsvis stor bil, med automat gear (helt ukendt for mig) – og så at skulle køre i bjergene i venstre side af vejen.
Min bekymringer blev ikke mindre jo tættere jeg kom på selve debutten. Heldigvis tilbød Pauline, at give mig en lille køretime i sin bil. Det gik godt og gav lidt mere ro på. Alligevel var der meget at skulle tænke på – og huske at spørge om da vi fik bilen.
Og det lykkedes mig da også at køre temmelig langt med håndbremsen trukket!
Vores første stræk gik fra Christchurch nordpå til Hanmer Springs. Et skønt sted med masser af Thermal Pools – et par stykker meget svolvstinkende, men ellers bare dejligt varme. Spa pools til de voksne og et par rigtig sjove vandrutchebaner…den ene i total mørke!
Charmerende rynkede og gennemvarme tog vi ud til campingpladsen – troede vi da, men det viste sig at det var den forkerte og vi skulle ind i gennem et optog af kiltklædte og sækkepibe spillende mænd (The Christmas parade), afspærringer og omkørsler..hmmm lidt vanskeligt for en bil-amatør.
Vores debut som Spaceship campister var fabelagtig og vi sov rigtig godt i bilen.
På campingpladsen mødte vi en fransk familie: far, mor og to drenge på 8 og 11 år. Faren fortalte at drengene på et tidspunkt havde set et program i TV om en familie som cyklede verden rundt på et år…og det ville de også gerne!.
Derfor var de nu afsted på ½ års eventyr til USA, Australien og New Zealand. De fortalte at de havde forestillet sig at cykle ca. 30 km om dagen, men at de faktisk cyklede mellem 50 og 60 km om dagen. Drengene havde dog et håb om at cykle 100 km på en dag.
Indtil nu var rekorden dog 87 km på en dag… i det nordlige Australien. Drengede havde plaget forældrende om at cykle byen rundt for at nå de 100 km – hi hi.